søndag den 12. juli 2009

Uge 28: Pontonbåde i Glomma og Rena

På årets tur nordpå deltog Torben Kondrup, Lars Andersen, Thomas Sams, Ole Jacobsen, Lars Rasmussen og Henrik Leth.

Vi tog fra Randers med forventninger og hedebølge। Ankom til camp-pladsen ved Rena, som vi førøvrigt kun skulle dele med et par franske fluefiskere, også med pontonbåd. Vores telte og grej fik vi hurtigt rigget til.


Også her langs Rena, var det sommer og sol, der fik termometeret til at runde de 30 grader. Selv Rena var overophedet. Her kunne jeg få kviksølvssøjlen til at runde 17 grader.

Ørred, stalling, myg, knot, hedebølge og heldagsregn.
Kunne starte turen med et bad i Rena. Desværre var varmen også til knottenes og myggenes fordel… Der gik således ikke mange timer før end jeg var broderet med knotbid og mygstik.


Lørdag gik turen til Rena hvor der skulle købes fiskekort og midler mod de flyvende tandsæt og blodsugere।
Fiskene var de første dage krøbet i flyverskjul। Varmt vand er ikke lige det mest optimale til koldsvandsfisk som stalling og ørred.

Fra varme til vand og kulde
Allerede mandag slog vejret om til mere normalt norsk sommer. Ændringen blev ledsaget af en 16 timers lang regnbyge der for alvor testede telte og regntøj. Torbens telt bestod ikke prøven.

Over natten faldt vandtemperaturen til 12 grader, hvilket også hænger sammen med et øget strømforbrug på hverdage får kraftværket til at lukke mere køligt bundvand gennem turbinerne.

Fiskeriet blev straks bedre og der var i de kommende dage mere eller mindre fisk til alle.


Fredag aften. Vi er lige ankommet og nyder de 30 grader. Myggene og knottene syntes også godt om varmen og da dagen ebber ud, bliver det nærmest uudholdeligt. Mygstik og bid overalt...


Ole Jacobsen hygger sig med lakridspiben....


Vandtemperaturen i Rena steg til 16 - 17 grader. Tog faktisk en hurtig morgendukkert lørdag morgen inden vi tog til byen for at købe fisketegn, myggemidler og anden proviant.


Torben Kondrup har fundet bindegrejerne frem. Vi ser de fleste arter døgnfluer og en del vårfluer og slørvinger.


Ole Jacobsen med turen flotteste, men ikke særligt godt fotograferede ørred, som hoppe ud af hænderne netop som jeg var ved at være i stilling med kameraet.

Det svaler lidt af. Forud venter 16 timers massiv regn som tester telte og andet udstyr der helst skulle holde vandet ude.



Vores lejr er slået op netop der hvor Rena bliver krafværkssø. Det er her vi primært fisker gedder.

Torben Kondrups tilbudstelt bestod ikke den store regnvejrsprøve. Endu engang gik turen til byen, denne gang for at investere i et nyt!
Typisk Rena ørred som tog en Nelson Caddis, som jeg repræsenterede i en strømrende få centimeter fra bredden.
Bordets glæder! Lars Rasmussen og Ole Jacobsen får sig lidt skemad inden dagens driftur i pontonbådene...
Få meter opstrøms den store sten, på den modsatte side af lejren, viste en storfisk sig regelmæssigt. Lars Andersen havde den på fluen, men fik den ikke i båden!
Pakket til en tur. Med en højeffektiv luftpumpe tar det under femminutter at gøre båden klar.
Smuk Glomma ørred.
Mit nye camping setup virker fint. Sover på en luftmadres i bilen og benytter teltet som depot.
Emphemera Danica finder vi hurtigtstrømmende elv partier. I de langsomflyden møder vi Vulgata.


Lånte en trailer til at transportere pontonbådene - en rigtig god løsning!

Næsten klar til en 20 km lang drifttur fra "Hængebroen" til lejren. Undervejrs passerer områder der er umulige at fiske fra land. Ligeledes kommer vi igennem let whitewater og langsomtflyden dybe, nærmest søagtige partier. Turen tar 8 - 9 timer!


Da vi torsdag kom retur til lejren efter driftturen havde nogle kraftige vindstød gjort det af med den ellers uundværlige pavilion.

Fangede på turen 4 stallinger på over 50 cm. De nye regler med C&R samt genudsætning af større fisk virker!

Sidste fiskedag. Guidede Thomas Sams over en strækning hvor jeg viste der var store stallinger.

En tilfreds Thomas Sams. Det lykkedes at finde en ringende stalling. Den tog fluen i andet kast!



Uge 28 holdet 2009. Fra venstre ses Lars Rasmussen, Henrik Leth, Torben Kondrup, Ole Jacobsen, Thomas Sams og Lars Andersen.

Ud over stallinger og ørreder fiskede vi en dag efter gedder i søen. Her fangede Thomas Sams et rigtigt flot eksemplad på mellem 7 og 8 kilo.

Henrik Leth
http://www.brakvand.dk/