fredag den 1. august 2008

Varm dag på Gudenåen!

Havde et stykke tid snakket om, at vi skulle forsøge os med en sommertur efter gedder i Gudenåen på strækningen mellem Kongens Bro og Ans.

Var dog som følge af hedebølgen, og temperaturer tæt på de 30 grader, lidt pessimistisk med hensyn til geddernes bidelyst.

Skulle nok have været et par timer før ude
Holdet bestod i dag af Jørgen Bomholdt, Ole Jacobsen, Thomas Sams og Henrik Leth.

Vi mødtes som aftalt ved Kongens Bro kl. 07.00, hvilken er lidt sent i forhold til hvad jeg foretrækker!

Hurtigt fik vi grejet rigget og klargjort pontonbådene. Snart var det den friskstrømmede Gudenå der førte os frem.

Der gik ikke længe før end de første gedder var landet og genudsat.

Jeg hørte et plask og vente mig. En gedde havde taget Oles flue netop som den ramte vandet. Det var vist en god fisk.... Gedden havde ikke umiddelbart til hensigt at gi' sig. Der blev trukket, "boret" og foretaget pludselige vendinger der satte fluestangen på en alvorlig belastningsprøve. Slutteligt måtte gedden give sig. Vægten viste lidt under 8 kilo.

Desværre ebbede geddernes bidelyst ud efterhånden som temperaturen i både luft og vand steg. I den strømmende Gudenå målte vi således temaperaturen til 19 grader, mens vi ved Ans kunne måle hele 21 grader. Samtidig kunne vi endnu engang ved selvsyn konstaterer hvorledes vandkvaliteten forringes jo længere nedstrøms i Tange Sø vi kommer.

Fangede forøvrigt selv 9 gedder ved at fiske dybt med en stor flashstreamer. Er dog sikker på at vi alle kunne have haft kontakt til flere gedder hvis vi var startet et par timer tidligere!